Fri Fragt over 499 kr. til GLS PakkeShop
Kurv

Mini Cart

Skaterhjelm eller cykelhjelm?

Cykelhjelme frarådes generelt til skate og løbehjul da de ikke er lavet til at beskytte hele hoved på samme måde som en skaterhjelm. En skaterhjelm går længere ned i nakken og på siden ved tindingerne og dækker samtidig hele panden så man undgår skader i ansigtet når man laver tricks på skatebanen. Vi vil altid anbefale at man bruger en skaterhjelm uanset om man skal cykle eller skate. Alle vores hjelme er testet og er mærket med CE EN 1078 og er godkendte til cykling og skate. En skaterhjelm kan godt blive varm at have på hovedet hele dagen, men de fleste hjelme har mange huller og et godt ventilationssystem med kanaler indvendig i hjelmen.

Læs mereLæs mindre
Vi kan ikke finde produkter som matcher sorteringen

Sidder min hjelm rigtigt?

Det er vigtigt din hjelm sidder rigtigt, så den bliver siddende på hovedet hvis du falder. Hjelmen skal altid sidde vandret på hovedet og ikke som man ofte ser i gadebilledet på skrå. Der findes to slags størrelses justeringer til skaterhjelme. Den ene er med aftagelige puder i forskellige størrelser og den anden er med stilleskrue i nakken. Hjelmen skal ikke sidde så stramt at du får hovedpine, men skal sidde tæt omkring hele hovedet og en god måde at se om den sidder rigtigt er at stille sig foran et spejl og bevæge/vippe hjelmen roligt op og ned, hvis pandehuden/øjenbrynene følger med i bevægelsen så sidder skaterhjelmen perfekt. Det er vigtigt at stropperne altid er spændt tæt til hagen, en tommelfingerregel er at man skal kunne komme en finger mellem hagen og spændet. Stropperne skal danne et Y lige under dit øre uden at røre øret.